Gadekøkkener støttet af Frokost.dk

 

Mikrolån i Chennai, Sydindien

Siden 2014 har vi støttet to mikrolånsprojekter i Sydindien. Med hjælp fra den danske ngo  Periamma, fandt vi de helt rigtige projekter for os - nemlig to gadekøkkener. Vi ønskede, at projekterne skulle være i samme del af Indien som vores skole men i en større by, hvor der er mere købekraft. Derfor åbnede vi gadekøkkenet i Chennai, hvor der er mere end 4,2 mio. indbyggere.

Vanaja og Lathas gadekøkken

Vores første mikrolånsprojekt blev søstrene Vanaja og Lathas gadekøkken. Vi gav dem et mikrolån på 2000$. Pengene gik til at købe en vogn og reklamere for det nye køkken.

Begge søstre er enlige, så de er afhængige af at kunne forsørge sig selv. Vanaja er bestyrer, og hun har tidligere drevet et gadekøkken, så hun kender til at styre en forretning. Latha har tidligere hjulpet til i sin søsters forretning, så sammen er de et stærkt team.

I 2016 havde søstrene betalt mikrolånet tilbage og samtidig formået at tjene nok til at kunne spare op til deres børns skolegang. Pengene er derfor blevet reinvesteret i et nyt mikrolånsprojekt.

Vogn 

Madvarer 

Søstre 

Tallerken (1) 

En pige med ben i næsen

Vores næste mikrolånsprojekt drives af Sakila og hendes datter Zeenath Banu på 21 år. Som i vores første mikrolånsprojekt lånte Sakila også 2000$ til at starte et gadekøkken.

Gadekøkkenet ligger ud til en fiskerlandsby, så mange af kunderne er de lokale fiskere. Der dufter af hav og fisk fra de mange fiskenet, som hænger til tørre nær gadekøkkenet. Omkring boden spiller de lokale drenge fodbold og kricket, så der er altid masser liv ved forretningen.

Datteren Zeenath Banu er en rigtig ildsjæl. Hun læser en kandidat i zoologi på universitetet, og har tidligere gennemført et uddannelsesforløb hos ngo'en Ma Foi. Der spottede de hurtigt hendes talent for det boglige, og derfor tilbød de hende at sponsorere hendes uddannelse på universitetet. Ved siden af studiet arbejder hun som frivillig koordinator i Ma Foi, og så afholder hun hygiejnekurser i lokalområdet omkring gadekøkkenet. 

Foruden Zeenath Banu hjælper hendes lillesøster Madina og onkel også til i gadekøkkenet, som efterhånden er blevet et rigtig familieprojekt.

Pige _mikrolån 

Citroner 

Mikrolån _pige 

Snacks 

Hvorfor gadekøkkener?

Vi ville gerne starte nogle projekter, som handler om mad, fordi det er det, vi brænder for. Vi elsker god mad, så derfor er det oplagt, at starte nogle små gadekøkkener, hvor folk i Chennai kan købe god, krydret mad - lavet med kærlighed.

Drevet af kvinder

Vi vil gerne støtte mennesker, som har brug for et løft for at få en bedre fremtid. Vi hjælper kvinder, fordi vi mener, at vi på den måde når ud til flest - både dem og deres familier. I vores skoleprojekt støtter vi børnene, men det er også nødvendigt at støtte børns forældre, så de får et bæredygtigt grundlag at forsørge deres børn ud fra.

Tag med en tur til gadekøkkenerne - se vores video derfra

Tilmeld jer vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev hver 6. uge og følg med i seneste nyt om jeres frokostordning

  • nyt om køkkener
  • gode tilbud
  • info om events
  • lidt om drift

Tilmeld dig nyhedsbrev (Sjælland)

Tilmeld dig nyhedsbrev (Jylland)

Se tidligere nyhedsbreve

Opstartstilbud

Er I min. 5 spisende, kan I få 20% rabat på første måned hos Frokost.dk, hvis I indgår en 4 måneders aftale. En måned beregnes som 20 leveringsdage. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter/tilbud.

Tlf. 39 20 97 00